Hvad er en aerosol?
.webp)
Aerosolteknologien gør det muligt at dispensere flydende eller halvflydende produkter som en finfordelt spray eller skum. Systemet består af en dåse under tryk, hvor produktet blandes med et drivmiddel, som skaber det tryk, der er nødvendigt for, at produktet kan sprøjtes ud gennem en ventil.
Hos Aeropak har vi arbejdet med aerosolteknologi i over 60 år, og vi ser dagligt, hvordan denne teknologi kan gøre dit produkt mere brugbart og effektivt for dine slutbrugere. Fra den første spraydåse blev opfundet, har aerosolteknologien udviklet sig til at omfatte alt fra fødevarer til tekniske produkter.
.webp)
Hvordan fungerer en aerosol?
En aerosolbeholder fungerer ved hjælp af tryk. Inde i dåsen er dit produkt blandet med et drivmiddel, som skaber det nødvendige tryk. Når du trykker på actuatoren øverst på dåsen, åbnes ventilen, og produktet presses ud gennem et lille hul i en kontrolleret stråle eller spray.
Det interessante ved aerosolteknologi er, at den kan tilpasses præcist til dit produkts egenskaber. Vi kan vælge forskellige ventiltyper, actuatorer og drivmidler for at sikre, at dit produkt kommer ud i den ønskede form, hvad enten det skal være en bred spray, en præcis stråle eller et skum. På den måde får du præcis den funktionalitet, dit produkt har brug for.
Hvilke industrier leverer vi aerosol sprays til?
Aerosol sprays spiller en afgørende rolle til dispensering og dosering i et væld af forskellige industrier. Vi har specialiseret os i deres behov og ved præcis - hvordan vi leverer effektive løsninger, som gør deres arbejdsgang lettere. Læs mere om vores specialiserede løsninger til de enkelte industrier her.
Få professional rådgivning fra erfarne specialister
Hvad er aerosol spray?
Aerosol spray er den mest almindelige form for aerosolprodukt. Det er, når produktet kommer ud som en finfordelt tåge eller spray, der kan dække et større område jævnt. Denne teknologi er særligt populær til produkter som:
- Rengøringsmidler til hurtig og jævn påføring
- Maling til præcis mærkning og professionelle resultater
- Fødevarer som madolier til perfekt dosering
- Biocider til effektiv bekæmpelse af skadedyr
Vi producerer aerosol sprays til mange forskellige brancher på vores fem produktionslinjer, hvor vi kan håndtere alt fra små testpartier til storskalaproduktion.
.webp)
Kvalitet og ekspertise hos Aeropak
Som FSSC 22000-certificeret virksomhed sikrer vi, at alle vores aerosolprodukter lever op til de højeste kvalitetsstandarder. Vi udtager prøver fra alle ordrer og tester dem grundigt i vores eget laboratorium for at sikre, at de holder tæt og fungerer både ved almindelig temperatur og ved opvarmning.
Dertil gemmer vi prøver i to år, så vi til enhver tid kan dokumentere kvaliteten af dit produkt. Vi har erfaring fra fødevareprodukter under strenge hygiejnekrav til tekniske produkter til industriel brug.
Uanset om du arbejder med maling, biocider, landbrug, fødevarer eller tekniske produkter, hjælper vi dig med at finde løsninger, der passer til netop dit produkts krav og din branches behov.
Aerosoldåsens komponenter
En aerosoldåse består af flere komponenter, der arbejder sammen:
Dåsen kan være lavet af aluminium eller hvidblik, afhængigt af dit produkt og ønskede udtryk. Aluminiumsdåser vælges ofte til eksklusive forbrugerprodukter, mens hvidbliksdåser er populære til industrielle produkter.
Ventilen styrer, hvordan produktet kommer ud. Vi har ventiler til alle typer produkter, fra tynde væsker til viskøse cremer, og hver ventiltype kan tilpasses til den ønskede sprøjtning.
Actuatoren er den del, du trykker på. Den kan designes til at give forskellige spraymønstre, fra en bred tåge til en præcis stråle.
.webp)
Vil du vide mere?
Er du klar til at udforske mulighederne med aerosolteknologi? Hos Aeropak kombinerer vi mere end 60 års erfaring med moderne teknologi for at skabe den optimale løsning til dit produkt.
Vi står klar til en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan udforske de bedste løsninger til dine behov. Lad os tage det første skridt mod at gøre dit produkt endnu stærkere på marked.